Næsten, snart, i morgen måske?

Jeg har lige sat loft op i min entre. Igen. Første gang var det blevet for skævt, og selv om jeg prøvede at gå rundt med lukkede øjne og tænke: "det er helt fint - huset er jo skævt", så gik den bare ikke.

Så i dag har jeg rettet det op. Se! Er det ikke flot?! :-)

Mit lille dukkehus er meget tæt på at være færdig indenfor. Lidt paneler i entreen, og så er den der.

Det har holdt hårdt at få det sidste færdigt, for paneler og afslutninger hist og her er bare ikke lige mig. Det kunne jeg godt have folk til. Men det har jeg ikke, så nu har jeg haft verdens bedste hjælpere her mandag-tirsdag, og så går jeg her alene et par dage mere. Og SÅ! Weeeehuuuuu - så er jeg FÆRDIIIIG!

Det synes jeg egentlig bare, at jeg lige ville dele med jer.


Dejlig, dejlig, dejlig dag

Smiler du?

Det er ikke så svært egentlig, det med at smile. Mundvigene op, øjnene knibes let sammen og du flasher måske endda nogle tænder.

Så bliver din dag bedre!

Mere skal der ikke til. Når du smiler til verden, får du nemlig smil igen, og det gør dig glad. Så på den måde når dit smil hele vejen rundt til dig selv.

Og det er jo svært ikke at finde noget at smile ad på sådan en lækker fredag morgen med udsigt til fredagsbar, rødvin i sofaen, bøffer på bordet eller bare is i spande foran Disneysjov.

Skøn fredag til dig :-)

Ordentlighed

Har du nogensinde tænkt over, at alting er, hvad du gør det til?

Jeg kan godt lide tanken om at være ordentlig. Når min mormor og mor har omtalt kvinder, som de respekterede, og som havde styr på deres hjem, så har de ofte brugt ordet ordentlig. Som noget virkelig godt!

Så det har jeg altid gerne villet være. Pernille er ordentlig. Det spiller da! Og det har sådan en klang af noget, der er godt for en kvinde at være.

Men det er jeg ikke. I hvert fald ikke på den måde, som min mormor og mor mente det. Da jeg havde spist morgenmad i morges, satte jeg skyrskålen ved siden af en anden skål, en tallerken, en gryde, to kopper og bestik. Altsammen beskidt.

Det ville jo ikke være noget særligt, hvis jeg skulle vaske op i hånden, men det skal jeg ikke. Jeg har en helt uundværlig opvaskemaskine. Den var bare fuld af rent service, og det havde den så været siden ... weekenden.

Det er mig. Samme mig, som kan lægge sig i flere dage på sofaen - måske med en bog, måske bare stirrende ud i luften - selv om alting omkring mig er ved at vælte og skriger på min opmærksomhed. Det forstyrrer simpelthen ikke store ånder, som jeg ynder at sige.

Så jeg har lige bestemt noget i dag. Ordentlighed er fra i dag noget andet her i huset. Pernille er ordentlig. Og det er jeg, fordi jeg passer godt på min ånd. Jeg opfører mig i overensstemmelse med mit væsen, og jeg er virkeligt god til at pleje min sjæl.

Det er ordentlighed i Dukkehuset.

Skøn solskinsdag til dig

Min karrieres største succes

Jeg har lige været til netværksmøde her til morgen. Jeg har egentlig i en del år godt kunnet lide at netværke. Det har vist mig mange sider af mig selv og andre mennesker, og det har bragt mig nogle gode venner. Altsammen godt!

Så i morges var jeg til et møde, hvor der var facilitator på, så vi blev lidt ekstra udfordret i at netværke. Spændende og godt - jeg kan godt lide at blive udfordret i noget, som jeg tror, jeg kan.

En af øvelserne i dag var, at vi hver især skule skrive på et lille kort, hvad vores største succes i vores karriere havde været. Når jeg deltager i netværk, er det altid som translatør, for det er mit primære erhverv; der tjener jeg mine penge, og jeg holder af det.

Men da jeg skulle skrive min største succes i min karriere, blev der helt stille. Jeg blev en smule febrilsk, som jeg altid gør, når noget, jeg tror, jeg har helt styr på, pludselig ikke er så enkelt. Jeg troede, at det var f.eks. at være med til at starte Deloitte Sprog. Eller at opretholde min egen virksomhed gennem en del år. Eller at være med til at skabe morgennetværk hos Baker Tilly. Men det var det ikke.

Min karrieres største succes var den dag, jeg holdt reception for udgivelsen af min første bog. Den dag, hvor jeg stod med bogen i hånden og havde sået kimen til et nyt liv.

Jeg holder rigtig meget af at oversætte, og jeg vil gerne blive ved med det. Men ... det er bøgerne, der er min succes.

Og med denne bevidsthed fortsætter jeg min dag, som jeg egentlig havde tænkt mig at gøre det. Nu ved jeg måske bare lidt mere om hvorfor.

Dejlig dag til dig :-)

Et halvt glas nutella og morgenløb

Jeg siger det bare: Morgenløb er som en lykkepille for mig!

Jeg har lige været en tur om Søndersø. Det er længe siden, jeg har været kørt derud for at løbe, men i dag passede det lige. Og hold nu op altså! Jeg spurtede nærmest afsted. Det var SÅ fedt!

I går var også fed - bare på en lidt anden måde. Der sluttede jeg dagen af med at spise et halvt glas nutella ... sådan er jeg bare. Når jeg har modstridende følelser indeni og skal acceptere, at jeg er, som jeg er, så straffer jeg mig selv ved at spise - eller rettere inhalere - alt det, der ikke er godt for mig.

Jeg har nemlig en million ting indeni, som skændes.

Den søde, pæne pige fra provinsen, som godt gad at leve i et helt almindeligt liv i en helt almindelig verden med en helt almindelig mand og nogle helt almindelige børn og et helt almindeligt job.

Og så er der djævlekællingen, som synes, at livet er meget sjovere, hvis absolut INTET skal være normalt og pænt. Hun taler grimt, er alt for ærlig, kan ikke finde ud af at være i et job, kan ikke finde ud af at lege far-mor-og-børn og har en lækker kæreste, som er så meget yngre end hende selv, at vi er holdt op med at sige det.

Ååååårrrrhhhhh, hvor er det dog bare så irriterende!!!! Så spiste jeg et halvt glas nutella. Med ske. Det smagte pissegodt.

Nå, men hun vinder jo, den djævlekælling, for det er desværre hende, der er mig. Ikke den pæne, søde en, som mine forældre har gjort alt, hvad de kan for at hjælpe mig med at finde frem i mig. Hun bor bare ikke i mit hjerte.

Men det gør hende, der er alt det, der er djævlekælling, men også mor, kæreste, blød som smør og hård som granit. Og sygt god til at spise nutella!