10 år igen - i et øjeblik

Kender du godt de dage, hvor man vælter kaffen, hvor printeren driller (pludselig aner den ikke, at den kan printe..?!) og ens indre veksler mellem at have lyst til at græde - tude som et forurettet barn -  og være på kanten af en eksplosion...?
Ok. Sådan en har jeg.
Men så er det, at jeg lige finder mit lille åndehul fra i morges frem...

Som jeg altid gør, når jeg har min søde Mads, fulgte jeg ham i skole i morges. Og som ofte var han på løbehjul og jeg gående for samtidig at lufte vores lille hundedreng, Lyn. Det er hyggeligt og effektivt - vi får frisk luft, luftet hunden og lidt motion på en gang. Det er fint.

Næ, det er turen hjem igen, der er noget helt særligt ...

For i ca. 10 minutter er jeg 10 år igen. Nemlig de 10 minutter, hvor jeg løber på min drengs løbehjul hjem fra skole. Fuldstændig som jeg løb på rulleskøjter, da jeg var 10 år. Fuld fart, vind i håret, stort smil.

Og kan du huske de gamle rulleskøjter med de der hårde hjul? Når man kørte på noget af det grovere asfalt, så kildede det i det meste af kroppen. På rulleskøjterne var det særligt i benene. På løbehjulet er det præcis ligesådan! Her er det bare både i fødder, ben og arme. Det giver mig lyst til at hvine af fryd!

Jeg ved ikke, hvorfor jeg som voksen nogensinde har været holdt op med at give mig selv den slags oplevelser. Det er forfriskende, livsbekræftende, gratis og simpelthen bare så skønt!!! Pludselig kan jeg godt forstå, hvorfor verden og livet bare er så mega cool - og SJOVT! - når man er 10 år gammel. Så pyt med, at jeg næsten altid havde asfalteksem på knæene og hudafskrabninger på hænderne. Når jeg bare i 10 forunderlige minutter kan bringe den følelse af absolut bekymringsfrihed og sorgløshed tilbage.

Så kan det indre faktisk godt klare en latterlig printer og kaffe i tastaturet...

Kram og dejlig dag fra Pernille i Måløv