Kærlighed - lige midt i det hele...

Jeg har en yndlingsfilm. Jeg tror, at jeg har set den 50 gange. Og alligevel bliver jeg aldrig træt af den.

Love, actually. En helt igennem fantastisk engelsk kærlighedskomedie.

Ja, sandelig er den visse steder indtil ganske karikeret, men helt overordnet handler den bare om kærlighed - i alt, med al sit væsen og alt, hvad den bringer.

Og det er netop karikaturen, som gør den så formidabelt morsom og ikke spor kvalmende. For budskabet er klart: Hvis man søger det og tror på det, så findes kærligheden overalt.

Og behøver vi egentlig andet?

Jeg gør ikke. Jeg lader den hver gang minde mig om, hvor enkelt alting behøver at være. Når jeg bare prøver at få øje på kærligheden. For så er den der - lige midt i det hele, faktisk...

En særlig mærkedag...

Min elskede lille skat

I dag er det 1½ år siden, du blev kaldt til himlen med alt dit lys.

Jeg håber så inderligt, at du er glad deroppe. At du med dit væsen beriger himlen, englene, solen og stjernerne. For guderne skal vide, at det gjorde du her hos mig. Jeg føler mig stadig rig af at have haft dig, selv om du næsten har været død lige så længe som du har levet, og jeg priser hver dag den kærlighed, du har lært mig at have i hjertet - og kun dér.

Sødeste Bias, mor savner dig i hvert åndedræt, men Mads og jeg bliver hele tiden bedre til at rumme det. Vi lever, ler og glædes. Og du ville have elsket at være med.

På denne dag håber jeg at festen i himlen er ekstraordinært stor til din ære.

Tusinde kys på dine bløde kinder og al min kærlighed
Mor

Fest i himlen

Åh, sikken fest, der har været i himlen på det seneste! Med fyrværkeri, vandkamp og det hele...

Det er ganske sikkert, at midt i det hele sidder min Tobias klukleende.

Og så sidder han og passer på mor.

Ikke sådan i forhold til liv og død, men jeg er sikker på, at han sidder og sørger for, at jeg bliver guidet rigtigt rundt. At jeg møder mennesker, som betyder noget godt i mit liv. At jeg træffer valg, som er vejen til lykke.

Synes du, at jeg er pjattet, når jeg siger sådan?

Det må du godt! Men jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare den ro, jeg besidder i øjeblikket. Uanset situation. En ro, som er så grundlæggende, at jeg kan være tro mod mig selv. At jeg hele tiden kan mærke mig selv.

Det er trygt at tænke, at det er Tobias m.fl. i himlen, der ordner det sådan. Det betyder, for mig, at jeg bliver ved at handle på denne måde, for nogen er med mig, så det, jeg oplever, sker af en årsag. Det giver ligesom det hele en dybere mening. At jeg hele tiden kan lære noget af de situationer, jeg står i.

Du gør måske det samme ud fra en anden tryghed, men det her er min. Jeg har endelig fundet forbindelsen med mig selv, og jeg vælger at lade Tobias være den, som har været ude med loddekolben. Så han også på den måde får indflydelse og plads i mit liv.