tirsdag den 31. maj 2011

Tanker...

Jeg har lige løbet mig en tur her sent på en tirsdag eftermiddag.

Normalt vil jeg betegne mig selv som en, der løber. Sådan rigtigt. Ikke jogger, men løber. Men ikke i dag. Der var det lidt mere stille. Måske fordi det er eftermiddag og kroppen er mere træt end om morgenen. Eller også var det fordi, det jeg havde brug for på denne tur var at sætte tanker i orden.

Jeg er ved at skrive min bog, og i weekenden havde jeg sat mig for at skrive nogle meget svære ord om en svær del af processen.

Det skulle lige fordøjes lidt yderligere med en løbetur.

Og det virkede faktisk. Tænk engang, at en kort, lidt langsom, løbetur er nok til sætte mine tanker i orden. Orden i MIT hoved, som i så lang tid har været fuld af 1000 tanker, som gik i hver sin retning. Jaja, min retning - fremad - har været klar for mig hele tiden, men mine tanker har kørt i zig-zag, og så bliver turen altså lidt længere...

Måske jeg er ved at være der. Dér, hvor mit liv kan enes. Dér, hvor modsætningerne bliver så almindelige, at de er blevet min drivkraft. Dér, hvor jeg slet ikke kan forestille mig en fremtid, hvor jeg ikke arbejder med noget, som giver mig mulighed for at bruge den evne til at give ord dybde, som Tobias' død har givet mig.

Waou... Her kan jeg godt lide at være.

lørdag den 14. maj 2011

Bog

Åhh, jeg ved godt, hvad det er, der flimrer indeni. Det er min bog.

Den bobler og syder og er lige ved at få kedlen til at fløjte, så klar er den til at komme ud! Så det kommer den.

Men det er i små bidder, for alle ordene kommer oven i hinanden og kan næsten ikke lade mig skrive et færdigt før det næste går i gang. Men det er vidunderligt! Jeg kan mærke, at det er lige det, der skal til for mig nu. En bog i genren Spis, Bed, Elsk møder Nynne, tænker jeg...

For de sidste 15 måneder har været en lang rejse med smagsprøver på forskellige dele af livet: Mænd, rejser, erhverv, og jeg tænker, at det er sådan, jeg er... smager mig lidt frem, springer ud i nyt uden at overveje konsekvenser, og så tager jeg det, som det kommer derefter. Og lader konsekvenserne udvikle mig.

Så det er det, I får: Den helt ærlige udgave af min metode til at finde livet efter døden.

Jeg tror godt, jeg kan love, at det ikke bliver kedeligt...

søndag den 8. maj 2011

Spiren...

Der er noget undervejs...

Jeg ved ikke rigtig, hvad det er, men der er noget inden i mig, som vil ud. Jeg mærker en spiren, en boblen, en ... jeg ved det ikke, men det er der.

Det kommer til udtryk fuldstændig som en forelskelse. I livet. I mine drenge. Jeg har lyst til at klukle, danse, flyve, synge og løbe. På en gang.

For ganske nylig har jeg fået at vide, at en af mine små "hjælpere" til livet er Tobias.
Ak og ve! Så kan jeg da være helt sikker på, at det ikke bliver kedeligt at være mig fremover! Men det bliver sjovt og kærligt og med fuld gas. Præcis, som jeg kan lide det.

Følg med. Jeg skal nok fortælle om det. Føljetonen starter nu.

onsdag den 4. maj 2011

Onsdage

Der er nu noget over sådan en onsdag...

Morgenløb og flyvetur med Tobias, formiddagskaffe og dyb, ærlig og kærlig snak med en dejlig veninde og i eftermiddag har jeg faktisk pjækket - shhhh...

Det er længe siden, at jeg har tusset rundt bare for at tusse rundt. Ikke for at græde eller for at være rastløs eller for noget andet. Bare for at tusse rundt. Yndlingsmusik på anlægget og så ellers bare lidt dans, lidt sang, lidt tus. Mmmm...

Og det allerbedste er, at jeg har gjort det med min Bias i tanken. Bare nydt ham, nydt tankerne, nydt livet.

På en onsdag.